At rejse med børn kan være en fantastisk oplevelse, men det kræver også ekstra forberedelse for at sikre, at ferien bliver så tryg og problemfri som muligt. Her får I en guide til, hvordan I som børnefamilie bedst forbereder jer på en sikker rejse – fra rejseforsikring til sundhedsforanstaltninger og praktiske tips. Det er alle vores bedste råd, skabt igennem rejser som par (uden børn), og efterfølgende rejser med børn.
Rejseforsikringeb – et must for børnefamilier
Når I rejser med børn, er en rejseforsikring (endnu mere) uundværlig. Børn kan være mere udsatte for uheld og sygdom, og en god forsikring sikrer, at I hurtigt kan få hjælp, hvis noget skulle gå galt. Husk at tjekke følgende:
- Dækker forsikringen hele familien? Sørg for, at alle familiemedlemmer er dækket, inklusive små børn.
- Inkluderer forsikringen akut medicinsk behandling? Dette er især vigtigt, hvis I rejser til lande uden offentlig sygesikring.
- Dækker forsikringen aflysning? Med børn kan der hurtigt opstå sygdom inden afrejse, så det er en god idé at have en forsikring, der dækker aflysninger.
- Dække forsikringen afbud? Dette kan enten være med i jeres forsikring eller købes med, når I køber selve flyrejsen. Vores erfaring er, at dette er endnu mere vigtigt med børn end uden børn.
Sundhedsforberedelser før rejsen
Børns helbred kan være mere følsomt på rejser, især til eksotiske destinationer. Her er nogle af de forbered vi selv er grundige med:
Vaccinationer
Sørg for at tjekke, om jeres destination kræver særlige vacciner. Mange lande anbefaler fx vacciner mod hepatitis A og B, tyfus eller gul feber. Tal med jeres læge i god tid, da nogle vacciner kræver flere doser. Læs mere omkring vaccinationer til rejser her.
Rejseapotek
Et veludstyret rejseapotek er en nødvendighed. Medbring:
- Febernedsættende medicin og smertestillende til både børn og voksne.
- Midler mod maveproblemer, som fx rehydreringspulver og medicin mod diarré.
- Plastre, desinficerende gel og sårsalve til mindre skader.
- Antihistaminer til allergiske reaktioner.
Læs også vores guide til, hvordan du tager medicin med på rejsen her.
Praktiske tips til en sikker rejse
Når I rejser med børn, kan små forberedelser gøre en stor forskel:
Dokumenter
- Hav kopier af alle vigtige dokumenter som pas, rejseforsikring og vaccinationskort.
- Gem digitale kopier på en sikker platform, så I kan tilgå dem, hvis de originale bliver væk.
Mad og drikke
- Undgå at give børn ukogt vand eller isterninger, hvis I rejser til lande med lavere hygiejnestandard.
- Vælg mad, der er gennemstegt eller frisklavet, for at minimere risikoen for maveproblemer. Læs også vores pakkeliste for mere inspiration.
Jetlag og træthed
- Planlæg rejsetidspunkter, så de passer til børnenes rutiner.
- Pak snacks, bøger og legetøj til lange rejser, så børnene er beskæftiget.
Rejsesikkerhed på destinationen
Når I er fremme, er der også ting at være opmærksom på:
- Hygiejne: Sørg for, at børn vasker hænder ofte, især før måltider.
- Solbeskyttelse: Brug solcreme med høj faktor, og sørg for, at børnene har adgang til skygge.
- Transport: Tjek, om der er børnesæder til rådighed, hvis I skal køre bil på destinationen.
Med den rette forberedelse kan I som børnefamilie rejse trygt og sikkert – og nyde alt det, en ferie har at byde på. Husk rejseforsikringen, vaccinerne og det praktiske rejseapotek, og vær opmærksomme på hygiejne og sikkerhed, når I er afsted. På den måde får I skabt minder for livet uden bekymringer.